Om Ninna

Jeg møder dig med ægte interesse og empati. Min tilgang er professionel og udgangspunktet er altid dig og dine udfordringer.

 

Du møder mig som menneske og din fortrolige samtalepartner.

Min tavshedspligt er ubrydelig!

Min rejse

Sådan begyndte det hele

Efter et helt arbejdsliv med administration og kundeservice, tog jeg i 2014 en beslutning om at ændre mit arbejdsliv. Beslutningen kom ikke ud af den blå luft, den kom efter års tumlen med tanken og års overvejelser, uden at jeg fik gjort noget ved det.

År 2014 var skelsættende
I 2014 blev jeg alvorligt syg med stress. En sygdom som er skrækkelig for både en selv og familien, men usynlig for andre og svær at forstå, hvis du ikke selv har prøvet det. Året 2014 var også det år, hvor jeg måtte sige farvel til min elskede mor, som tabte en årelang kamp til kræft. En sygdom som satte sig voldsomme spor i hende og i resten af familien.
Årene med en kræftsyg mor og min egen sygdom gjorde, at jeg tog mit liv og især arbejdsliv op til revison. I samme uge som min mor døde tog jeg den definitive beslutning. Noget skulle ændres, og jeg startede min rejse hen mod min drøm ved at tilmelde mig Massør- og sportsmassør uddannelsen hos At Work skolen.
Eksamensbeviset kom i hus i juni 2015, og jeg åbnede klinikken 3. august 2015 – årsdagen for min mors død og en helt særlig hilsen til hende. Jeg gjorde det. Følelsen var ubeskrivelig dejlig. Min mand støttede mig hele vejen, og var primus motor i forhold til istandsættelse af lokalet som nu er klinik.

 

Mine første år som massør
Jeg fastholdt mit administrative job, men gik på deltid, så jeg havde åbent i klinikken hver fredag. Jeg blev mødt af klienter lige fra start, som vælger at komme igen og igen. Det blev derfor nødvendigt for mig at udvide mine åbningstider til både tirsdag aften og lørdag formiddag. Det er jo utrolig positivt, men i længden blev det for hårdt arbejdsmæssigt både at passe mit faste administrative job og min klinik. Jeg skulle derfor tage et valg – eller det besluttede jeg mig for, at sådan skulle det være. Jeg ville for ingen pris i verden undvære min klinik og mine klienter.
Pernille Ryge Koch fra Power For Life har gennem hele perioden været en helt særlig samarbejdspartner, som støttede mig lige fra start. Jeg er så heldig stadig at komme i hendes træningscenter som massør (og holdtræner), og er meget glad for de klienter jeg har mødt gennem Power For Life.

 

August 2018 – beslutning taget
Den 1. august 2018 blev en helt særlig dag. Tre år efter åbning af min klinik beslutter jeg mig for at gå 100% selvstændig og hellige mig min klinik og min rådgivning i kosttilskud. Den 1. juni 2019 flyttede jeg i nye lokaler på Tingvej 36 i Hornslet

Efteruddannelse er vigtig
Da først mine øjne blev åbnet for den verden, som vores krop og psyke er, så vil jeg bare vide- og lære mere. Jeg har derfor siden min grunduddannelse i 2015 taget mange forskellige kurser. I 2020 tog jeg beslutningen om at gå all-in på uddannelsen som Lægeeksamineret komplementær Kropsterapeut. 
Uddannelsen blev bestået i januar 2022

Jeg er desuden også RAB-registreret fysiurgisk massør gennem Dansk Behandlerforbund, 

Underviser og inspirator
I december 2020 startede endnu et nyt kapitel for mig. Jeg startede nemlig som underviser på grunduddannelsen for massører på Dansk Akademi for Kropsterapi. Der hvor jeg selv tager min Kropsterpaut uddannelse. Det er så skønt og inspirerende, og jeg glæder mig til at kunne sende det første dygtige hold nye massører ud i verden .

Ninna i privaten

Mor, hustru og bondekone

Mor til to og hustru til Thomas. Jeg er en blanding af bybo og bondekone. Elsker vores gård langt ude på landet, og at trække i gummistøvlerne for at fodre får, gå ture med hundene eller give den en skalle med at kløve træ. Der er nok at tage fat i når klinikken er lukket.

Gennem en årrække har heste været en stor passion hos både mig selv og min store datter. Hestene er i hestehimlen nu, men elsker stadig både lugten af hest og lyden af hestehove.

ÅBNINGSTIDER

 

Mandag: 09:00 – 17:00

 

Tirsdag: 09:00-18:00

 

Onsdag: 09:00 – 16:00

 

Torsdag: 09:00 – 18:00

 

Fredag: 09:00 – 14:00

Lørdag og Søndag
Lukket – jeg er sammen med familien 🙂

HVAD KAN JEG HJÆLPE DIG MED?

Lige meget hvad du går med, så lad os tage en snak. Kun sådan finder vi ud af, om jeg kan hjælpe dig.